Disse Almindelige Salgs- og Leveringsbetingelser ("Leveringsbetingelserne") gælder for alle leverancer af produkter og/eller serviceydelser ("Produkter") fra FST ("Fritz Schur Teknik A/S") til enhver kunde ("Køber"). Leveringsbetingelserne er gensidigt bindende for FST og Køber, medmindre andet er udtrykkeligt aftalt skriftligt. FST er ikke bundet af vilkår fremsat af Køber, som afviger fra Leveringsbetingelserne, medmindre sådanne vilkår eksplicit er accepteret
1. Ordreindgåelse
Aftaleindgåelse sker først, når FST afsender skriftlig, herunder elektronisk, accept af Købers ordre eller FST har afsendt de af ordren omfattede Produkter.
2. Levering og risikoens overgang
Produkterne leveres Ex Works Albertslund eller ethvert andet af FST meddelt sted i Danmark. Alle omkostninger i forbindelse med transporten afholdes af Køber og transporten sker på Købers risiko. Ved manglende oplysning fra Køber om transportform kan FST afsende Produkterne til Køber på en af FST valgt transportmåde.
3. Forsinkelse
Såfremt FST ikke leverer til aftalt tid, kan Køber skriftligt kræve levering og fastsætte en endelig, rimelig frist herfor. Sker levering ikke inden for denne frist, er Køber berettiget til at hæve købet og kræve eventuelt forudbetaling returneret. Herudover er FST ikke ansvarlig over for Køber.
4. Priser
Priser for Produkter er eksklusiv moms og/eller andre afgifter. Minimumsordre DKK 750.00.
5. Emballage
Engangsemballage er inkluderet i aftalte priser og godtgøres ikke ved eventuel returnering. Flergangsemballage er ikke inkluderet i prisen, men godskrives Køber ved omgående, fragtfri returnering i uskadt stand i overensstemmelse med FST anvisninger.
6. Betalingsvilkår
Betaling skal ske senest 14 dage fra fakturadato. Fra forfaldstid debiteres morarente på 2 % per løbende måned.
7. Produktinformation
Enhver produktinformation - uanset om den hidrører fra FST eller en af FST' forretningsforbindelser - herunder information om vægt, dimensioner, kapacitet eller andre tekniske data i katalog, beskrivelse, prospekt, annonce m.v., er at betragte som orienterende, og er kun forpligtende i det omfang, FST udtrykkeligt henviser hertil i tilbud og/eller ordrebekræftelse. Specifikke krav fra Køber er kun bindende i det omfang, at de er skriftligt accepteret af FST.
8. Ændringer
FST forbeholder sig ret til uden varsel at foretage ændringer i sine Produkter samt at levere Produkter i nyere eller alternativ version, såfremt disse ikke afviger væsentligt fra aftalte tekniske specifikationer, form eller funktion.
9. Mangler
FST forpligter sig til efter eget valg at reparere eller omlevere Produkter, som var mangelfulde på leveringstidspunktet p.g.a. fabrikations-, konstruktions- eller materialefejl, såfremt Køber reklamerer inden 12 måneder fra Produktets levering, dog senest 8 dage efter manglen har vist sig eller Køber burde have konstateret den pågældende mangel. For dele, som er udskiftet eller repareret påtager FST sig de samme forpligtelser, som gælder for det oprindelige materiel i et tidsrum af 12 måneder fra den oprindelige levering. Såfremt Køber ikke skriftligt underretter FST om en mangel inden for de frister, som er angivet i dette punkt, fortaber Køberen sin ret til at fremsætte krav i anledning af manglen. FST' ansvar omfatter kun mangler, som opstår under de forudsatte og/eller sædvanlige arbejdsforhold og under korrekt anvendelse af materiellet. Ansvaret omfatter ikke mangler, som skyldes årsager, opstået efter at risikoen er gået over til Køberen. Ansvaret omfatter for eksempel ikke mangler, der skyldes mangelfuld vedligeholdelse og/eller reparation, urigtig montering og ændringer foretaget uden FST ' skriftlige samtykke. Endelig omfatter ansvaret ikke normal slitage og ælde. Ved mangelsindsigelser skal Køber efter forudgående aftale med FST sende Produktet til FST vedlagt en følgeseddel med angivelse af den påståede mangel. Fragt og forsikring betales af Køber. Produktet skal returneres uden påmonterede dele. Viser FST' undersøgelse, at Produktet ikke er mangelfuldt, returneres Produktet for Købers regning og risiko. Såfremt Produktet er mangelfuldt, sender FST for FST' regning og risiko det reparerede Produkt eller et erstatningsprodukt til Køber og overtager udskiftede dele eller det mangelfulde Produkt. Herudover kan Køber ikke rejse krav mod FST som følge af mangelfulde Produkter.
10. Produktansvar
Køberen skal holde FST skadesløs i den udstrækning, FST pålægges ansvar overfor tredjemand for sådan skade og sådant tab, som FST efter dette punkt ikke er ansvarlig for overfor Køberen. FST er ikke ansvarlig for skade, forvoldt af materiellet: a) på fast ejendom eller løsøre, som indtræder, medens materiellet er i køberens besiddelse, b) på produkter, der er fremstillet af Køberen, eller på produkter, hvori disse indgår.
De nævnte begrænsninger i FST' ansvar gælder ikke, hvis FST har gjort sig skyldig i grov uagtsomhed. Hvis tredjemand fremsætter krav mod en af parterne om erstatningsansvar i henhold til
dette punkt, skal denne part straks underrette den anden herom.
11. Følgeskader/Indirekte tab
FST er ikke ansvarlig over for Køber for nogen form for følgeskader eller indirekte tab, herunder men ikke begrænset til driftstab produktionsafbrydelse, tabt fortjeneste, tab af goodwill eller tab af data.
12. Reklamationer
Krav vedrørende mangler, forsinkelse, produktansvar eller andre krav om erstatning skal fremsættes skriftligt til FST uden ugrundet ophold.
Forud for enhver returnering af varer til FST skal Køber kontakte FST for udlevering af returneringsnummer. Returnering uden angivelse af returneringsnummer afvises og varerne tilbagesendes for Købers regning og risiko.
13. Force majeure
FST er berettiget til at annullere ordrer eller udskyde aftalt levering af Produkter, og er i øvrigt fri for ansvar for enhver manglende, mangelfuld eller forsinket levering, der helt eller delvist skyldes omstændigheder, som ligger uden for FST 'rimelige kontrolmuligheder, såsom oprør, uroligheder, krig, terrorisme, brand, offentlige forskrifter, strejke, lockout, slow-down, mangel på transportmidler, vareknaphed, sygdom eller forsinkelse ved eller mangler ved leverancer fra leverandør, uheld i produktion eller afprøvning, eller manglende energiforsyning. Samtlige Købers beføjelser suspenderes eller bortfalder i sådanne tilfælde. Køber kan hverken i tilfælde af annullering eller udskudt effektuering kræve skadeserstatning eller fremsætte noget krav i øvrigt mod FST.
14. Tvister
Eventuelle tvister mellem parterne, som udspringer af eller i relation til en købsaftale, som reguleres af Leveringsbetingelserne, afgøres efter dansk ret med undtagelse af lovvalgsbestemmelser. Enhver tvist som ikke kan løses i mindelighed (gælder dog ikke Købers manglende betaling af FST' fakturaer), skal afgøres ved voldgift ved Voldgiftsinstituttet i København efter de af Voldgiftsinstituttet vedtagne regler herom, som er gældende ved voldgiftssagens anlæg.
